Fortællingen om Rema-killingen
Hvorfor starte en katteforening? Er der ikke nok?
Den 9. januar florerede der et opslag i flere Facebook-grupper om en lille kattekilling, der var blevet set ved Rema 1000 i Gødvad.
Flere havde allerede forsøgt at indfange den uden held. Det var frostvejr, og der lå sne overalt.
Jeg tænkte, at måske kunne jeg være heldig at få den ind.
Så jeg ringede efter en taxa og tog straks afsted med mad og min transportkasse. Jeg håbede, at jeg kunne lokke den frem med duften af mad.
Det var minusgrader. Det var virkelig koldt.
Jeg stod der i omkring halvanden time og prøvede forskellige måder at få fat i den lille killing på. Men det lykkedes desværre ikke.
Jeg tog hjem uden den.
Den 9. februar fik Kattens Værn i Ringe en akut henvendelse om den samme killing. De kørte afsted og fik den indfanget.
Men det var desværre for sent.
Killingen døde blandt andet af alvorlige frostskader.
Den sag har sat sig dybt i mig.
Jeg har tænkt så meget på den lille kat siden. Om jeg kunne have gjort noget anderledes. Om jeg skulle have blevet længere. Om jeg kunne have reddet dens lille liv.
Og samtidig tænkte jeg:
Hvorfor skal der komme nogen helt fra Ringe, når en kat i nød befinder sig her i Silkeborg?
Det kan vi gøre bedre.
Vi mangler et lokalt netværk i Silkeborg og omegn, hvor mennesker står sammen om de katte, der har brug for hjælp.
Et netværk, hvor man kan hjælpe med indfangning, transport, midlertidig pleje og med at finde trygge hjem.
Et netværk, hvor vi kan reagere hurtigt, når en kat har brug for os.
Det er derfor, jeg har startet Potevenner Midtjylland.
For ingen kat skal stå alene i kulden, fordi hjælpen er for langt væk.
Og måske kan vi sammen gøre en forskel for den næste.
Alt støtte tæller, læs mere på vores hjemmeside om hvordan du kan støtte vores arbejde


Jeg kunne se dens små pote spor i sneen oven på skraldespandene
Bag Potevenner
Jeg hedder Zafina og har stiftet foreningen.
Jeg har hjulpet flere katte, der af den ene eller anden grund stod uden et trygt hjem. Hver gang jeg har mødt en kat i nød, har jeg haft svært ved bare at gå videre. Derfor har jeg valgt at oprette Potevenner Midtjylland.
Foreningen er skabt med hjertet. Målet er at hjælpe udsatte katte videre til et trygt liv gennem omsorg, pleje, formidling og oplysning. Jeg tror på, at alle katte fortjener en chance, uanset deres baggrund.
Tak fordi du er her. Sammen kan vi gøre en forskel for kattene.
Billedet er af mig og Cleo, en af de katte, der har fundet vej ind i mit hjerte
